fredag den 8. juni 2012

Man ved man er lidt for gravid når...

  • man pludselig har brugt det meste af en time på at surfe rundt på nettet efter sutteflaskevarmere.
  • man tager sig selv i at udbryde: "Ej skat, jeg har glemt at fortælle dig om en test i "Vores Børn".   Rema 1000s bleer er de bedste. Og de er også de billigste. Er det ikke fedt!?"
  • man herefter tager sig selv i at undre sig over kærestens knap så entusiastiske svar.
  • man dagligt bliver spurgt "om det ikke er lige op over." og om man "nu er sikker på, at der ikke er to derinde."(Til alles orientering: NEJ, der er stadig 5 uger til terminsdatoen. JA der er kun én derinde)
  • man tuder over liberoreklamerne 
  • man kommer til at springe benbarberingen over fordi det er så svært at nå - og se - ned til anklerne
  • man jævnligt taler med en dame, der ved at trykke en på maven kan fortælle, at der er et næsten 3 kg tungt, næsten færdigt barn derinde
  • man bare glæder sig så utroligt meget til at hilse på pigebarnet, at man næsten ikke kan koncentrere sig om ligegyldigheder som mundtlige eksaminer!
  • man kigger sig selv i spejlet og tænker: "Så stor er jeg da heller ikke", hvorefter man præsenteres for følgende billede og må se realiteterne i øjnene.

 Jeg ved ikke hvem der fandt på, at en graviditet typisk varer 9 måneder. 8 er nok for mig. Men jeg tager med glæde den sidste med - har på fornemmelsen, at resultatet er hele ventetiden værd!!

2 kommentarer:

  1. Hahahahahahahahahahahah - STOP MIG!! Jeg griner endnu :D åååh Marie, jeg tror det er en oplevelse at bo sammen med dig (især nu), og tror bestemt ikke det bliver mere kedeligt det sidate stykke tid ;)

    SvarSlet
  2. Haha, godt jeg kan skabe lidt grin derude. Har på fornemmelsen, at jeg er sjovest at følge på afstand (min indre hormonella er virkelig ved at folde sig ud). Men det må man jo bare tage med :)

    SvarSlet